Hvalpeforsætter


Elitehunden søger instruktører.


Vi har hele tiden brug for flere instruktører,

specielt til vores hvalpemotivation.


Kontakt os for en snak om mulighederne.



Hvis du er den stolte ejer af en hundehvalp, der er mere end 6 måneder, kan I starte på hvalpefortsætter-hold. Hvalpene skal gerne have afsluttet kurset senest i 10 måneders alderen. Kontakt os dog, hvis du er i tvivl.


Hvalpen er i denne periode meget modtagelig for nye indtryk. Det er derfor vigtigt, at hvalpen kommer ud og møder andre venlige mennesker og hunde, hvilket I får mulighed for på dette kursus.


På Elitehundens hvalpefortsætter-hold præsenteres du og hunden for fordelene ved lystbetonet indlæring og træning. Dette har til formål at styrke samarbejdet og tilliden mellem dig og hunden.


Kurset strækker sig over ca. 3 mdr., hvor der foregår en del praktisk træning med hvalpen, bl.a.


-  Miljøtræning: Lyde, trafik, trapper, broer m.m. i bymæssig bebyggelse og i naturen.


-  Socialt samvær: Fornuftig omgang med fremmede hunde og mennesker.


-  Indkald og håndteringsøvelser: Hvalpen lærer at komme, at sidde, at stå og at ligge roligt.


-  Kontaktøvelser: Ejeren får ideer til daglig træning.


-  Gå i line: Hvalpen motiveres til at følge sin ejer i løs line.


-  Søgeudvikling: Hvalpens interesse for at bruge næsen til at søge udvikles på en sjov og spændende måde.


Elitehunden kan tilbyde hvalpefortsætter-hold hele året rundt, det vil sige, at nye hold hele tiden starter op, når der er tilmeldinger nok.


Hvalpefortsætter