Nose Work


Elitehunden søger instruktører.


Vi har hele tiden brug for flere instruktører,

specielt til vores hvalpemotivation.


Kontakt os for en snak om mulighederne.


Nose Work er en sport, hvor alle hunde - uanset race eller alder - kan deltage, og Nose Work er et tilbud til både familiehunden og til dem, der vil udøve sporten på konkurrenceplan.


Dansk Kennel Klub har i juni 2017 indført officielle konkurrencer i Nose Work i Danmark.


Vi ser gerne, at hunden er fyldt 8 måneder, før den deltager i Nose Work.


Sporten kommer fra USA, og er på heftig fremmarch også i de nordiske lande. Begrebet Nose Work er således ikke blot almindeligt næsearbejde, men et helt specifikt program med faste regler.


Det er en spændende og inspirerende sport/aktivitet, som passer til alle typer hunde. At lære hunden at søge, styrker relationen mellem hund og ejer. En fremragende aktivitet – som holder hunden i form både fysisk og mentalt - og som giver hunden mulighed for at få afløb for sin energi via dens naturlige instinkter.


Nose Work er for alle racer, uanset tidligere erfaring. Selv reaktive hunde, som ikke er gode til andre hunde, eller generelt usikre hunde, kan få stor glæde af Nose Work. Alle hunde arbejder nemlig enkeltvis.


Hvad går det ud på?


Ideen med Nose Work er helt enkelt, at hunden skal komme til en ny situation/plads og udføre et søg – altså finde en duft. Det er således en aktivitet, som man kan “have med sig” alle steder. I Nose Work benytter man virkelighedsnære søgemiljøer, og det kan i princippet gennemføres hvor som helst. Sikkerheden for hunden og dens fører i søgearbejdet prioriteres højt.


Træningen er bygget op omkring søgning efter 3 specielt udvalgte dufte i 4 forskellige miljøer:


  1) Beholder-/kassesøg

  2) Indendørssøg

  3) Udenfor i det fri på et afgrænset område

  4) Køretøjssøg



Elitehunden tilbyder følgende hold:


  1) Nosework for begyndere

  2) Nosework konkurrence

Nose Work